| FORSIDE | LINKER | KIRKEBØKER | MANNTALL | SKIFTER | ARTIKLER/BØKER | ANER | BYGDEBØKER I
| BJØRNTVET |
Herman
Leopoldus f. 1677 sin familie (Han giftet seg 1. gang med Inger Halvorsdatter Borse, f. ca 1677
og 2. gang med Kirsten Sørensdatter
Brinch f. ca 1686)
Herman Leopoldus, f. 01.10.1677 i Kristiania, døpt 24.10.1677 i Vår Frelsers kirke i Kristiania, d. 16.05.1750 på Birkholm på Skjæland i Danmark.
Han var sønn av Herman Leopoldus og Barbara Wiggers.
Faren til Herman Leopoldus f. 1677 kom fra Nord Tyskland på slutten i 1650. Ifølge Porsgrunn historie (Tønnesen) kom han fra Lubeck til Christiania før midten i 1660-årene. Han fortollet første gang an større ladning spansk salt den 8. november 1665. Det er usikkert om det var Bremen eller Lubech som var hjemmsted for hans foreldre. Faren til Herman Leopoldus f. 1677, Herman Leopoldus f. 1620, giftet seg i Christiania med Barbara Wiggers f. 1654 i Christiania i 1674. Hun var datter av Hermann Wiggers og Maren Jørgensdatter.
Hans far, Herman Leopoldus f. 1620 - 1696, bosatte seg i Kristiania, løste handelsborgerskap og etablert en omfattende forretningsvirksomhet. Ved sin død i 1696 var han en av byens mest velstående trelasthandlere og hadde dertil i flere år innehatt det betrodde verv som Christianias overformynder. Herman Leopoldus døde i Kristiania i 1696 og Barbara Wiggers i 1692.
Eiendomsforhold:
Herman Leopoldus kjøpte hele (øvre og nedre – 12 huder) Bjørntvet av Nils Josten i 1706. Nils Josten var gift med Herman sin kones søster.
Herr. Sacretair Leopoldus lod lyse hans svoger Sign. Niels Jostens kiøbebref paa Biørntvedt gaard- 12 huder for 199 rdl. (dato 01.12.1706)
Dend
15.11.1723 Lyset William Hilbyes Kiøbebref til Herr Secreteres Herman Leopoldus
paa syndre Tvetten med Ødegaarden for 250 rd. (datert 10.04.1723)
Dend 15.11.1727 Herr Secreterer Hermand Leopoldus Kjøpebref til Mons. James
Mauman paa Erm'te Syndre Tvetetten gaard for 250 rd. (datert 20.04.1727)
Bjørntvet Øvre i 1725:
Biørntwedt øfre
Skylder 6 Huuder, bruges af Veldædle og
Velbeh. Hr. Cancellie Raad Herman Leopoldus gamel 48 aar, er gift med Velædle
og Velbeh. Frue Kirstine Sørensdatter Brinch gl. 28 aar, haver Hl.
CancelliRaaden 2de Sønne, Herman Leopoldus gl. 25 aar, er udenlands og Søren
Leopoldus gl. 5 aar, haver 2de Skriverkarle, Niels Aall gl. 25 aar og Thomes
Bugge 21 aar.
Enn liden tiener Niels Nielsøn Møller gl. 14
aar. En Kusk Nafnlig Lars Pedersøn 36 aar gl. 36 aar.
2de tienistedrenge Nafnlig Jan Pedersøn
gamel 22 aar og Peder Hansøn gamel 22 aar, ingen af dem tient for Soldat, er
alle friske og Enn tieniste piger Nafnlig Een Huusholderske Maren Jensdatter
Høst gamel 30 aar, Een Stuepige Margrethe Pedersdatter gl. 22 aar, Lisbeth
Pedersdatter gl. 28 aar og Børte Jensdatter gl. 21 aar. Alle som SkriferFolch
tiener for aarsløn.
Holder til i Huuse nafnlig Helge Hansøn Liie, enchemand gl. 34, haver 1 Søn Hans 8 aar. Haver iche tient.
Eiendomsforhold:
Dend 31. Marj 1740 Stoe Sørensens Skiøde til Hr. Cancelieraad Leopoldus paa 1 huud i Ødegaarden for 60 rd. (datert 20.10.1739)
Gatelangs i Porsgrunn
av Harald Bache Bystrøm
Løvenskioldsgate
Det er usikkert hvorfor
han slo seg ned i Porsgrunn. Med en solid farsarv i ryggen var han trolig i
markedet for å søke sin lykke i det blomstrende handelsliv som på den tid
hersket i Bratsbergs nedre distrikter. Første gang man med sikkerhet kan
fastslå hans nærvær her, er imidlertid året 1700. Da inngikk han ekteskap med
den jevnaldrende Inger Borse, datter av amtets
mektigste jernverkseier, kommerceråden og bergamtassessoren Halvor Borse. Bryllupet
fant sted i brudens hjem Fjære Gård i Solum den 3. mai, hvoretter ekteparet
bosatte seg på Borses eiendom Bolvig
jernverk. Her ble deres eneste oppvoksende barn født den 6. april 1701. Det var
sønnen Herman, oppkalt etter sin far og farfar.
Etter Halvor Borses død i 1701 overtok Herman Leopoldus
storparten av svigerfarens omfattende eiendommer. Først Bolvig
og senere også Holden jernverk med tilliggende herligheter. I tillegg sikret
han seg i 1722 også eiendomsrett og driftsprivilegier til de lukrative
Ulefos-sagene. Kjøpesummen var 28.100 rdl.
Den 5. september 1714
døde hustruen Inger på Bjørntvedt Gård i Eidanger. Denne eiendom hadde Leopoldus kjøpt i 1706 av sin svoger Niels Josten på Baaseland jernverk. Josten var gift med Kirsten Borse,
Inger Leopoldus' eneste søster.
Etter to års
enkemannstilværelse trådte Herman Leopoldus på ny inn
i den hellige ektestand. Den utvalgte denne gang var den 20 år gamle jomfru
Kirsten Brinch, «Datter af den vidtberømte
store Kjøbmand i Arendal, Søfren
Andersen, der bragte ham en betydelig Formue».
Med sin annen hustru
fikk Herman Leopoldus fire barn. Men som i sitt
første ekteskap opplevde han at bare en sønn, Severin, født 31. desember 1719
vokste opp. Og i 1736 opplevde han igjen å bli enkemann. Hustruen hadde
skrantende helse, og en reise til København sammen med sin mann var mer enn hun
klarte. Året etter ble hun gravlagt i Eidanger kirkes gravkammer.
Som eier av Bjørntvedt
ble Herman Leopoldus' forretningsvirksomhet i sterk
grad knyttet til Porsgrunn. Ikke bare fordi eiendommen omfattet praktisk talt
alle tomtearealer mellem Leirkup
i nord til Roligheten i syd - bortsett fra det som fremdeles lå under Jønholdt Gård. Storparten av det senere oppvoksende østre
Porsgrunn ble med andre ord liggende på Bjørntvedts grunn.
Avgjørende for Herman Leopoldus' etablering på Bjørntvedt var allikevel
Porsgrunns gunstige beliggenhet. Her var særdeles gunstige havneforhold. Langs
begge sider av elven var ledige tomter med rikelig plass for opplag av tømmer
og skurlast. Og, fremfor alt, her lå toldboden! Alt
dette var viktige forutsetninger for fremdriften av Leopoldus'
forretninger, som i løpet av få år fikk et voksende og etter hvert helt
dominerende omfang. Kernverkseieren, sagbrukseieren
og trelasthandleren satset på import og eksport med egne skip. Allerede i 1708
eide han 10% av distriktets samlede tonnasje. Naturlig nok ble han derfor også
snart den ledende forgrunnsskikkelse i ladestedet Porsgrunns evindelige stridigheter med sin priviligerte
nabo i nord. Skien.
Porsgrunns historie i
første halvdel av 1700-årene er en nesten sammenhengende beretning om denne
strid. Ladestedet hadde etter hvert vokst til å bli fjordens betydeligste
handelssentrum. Med sete for distriktets mest innflytelsesrike og meget
pengesterke handelsfamilier. Et par tall er nok til å illustrere forholdet: I
1733 utgjorde den såkalte trelasttiende for hele fjorden 2856 rdl. Av dette sto Porsgrunn alene for 1070 rdl. Resten var fordelt mellem
Skien, Brevik, Stathelle og Langesund. I den livsvikte kornimport sto porsgrunnskjøpmennene for nær to tredjedeler av den samlede
innførsel til Bratsberg amt!
I årene 1735-1737 ble
forholdet mellem Porsgrunn og Skien dramatisk
forverret. En ny forordning om at alle kornlaster først skulle gå til Skien
førte til voldsomme reaksjoner i Porsgrunn. Og det ble organisert en stor
demonstrasjon i Skien den 2. mai 1736, hvor ledende myndigheter på det
tidspunkt var forsamlet. Storkjøpmennene i ladestedet var naturlig nok også
bekymret over de nye bestemmelser. Og Herman Leopoldus
reiste personlig til København for å fremlegge klagemål for kongen. Hans klage
ble hørt. Forordningen ble opphevet til Porsgrunns fordel. Det er neppe grunn
til å tvile på at Leopoldus' tungtveiende argument om
at han alene betalte tre ganger så meget skatt som noen skiensborger
hadde sin virkning på den skatteglade majestet.
Ved siden av sine
suksessrike forretningstransaksjoner var Herman Leopoldus
også i høy grad gjenstand for en vennligsinnet kongelig bevåkenhet.
Allerede i 1700, i samme år som han inngikk ekteskapet med Inger Borse ble han utnevnt til kansellisekretær. Fem år senere
fikk han den honorære titel kanselliråd. I 1733
fulgte oppgradering til justisråd og i 1738 ble den meget fornemme etatsrådtitel knyttet til hans navn. Toppen av offisiell
karriere var imidlertid opphøyelsen i adelsstanden i 1739 under det pompøse
navn Løvenskiold. I tråd med datidens overdådige språkbruk hadde adelsbrevet
følgende blomstrende ordlyd:
«Vi Christian den
sjette, af Guds naade Konge
til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst, Gjøre alle vitterligt: at Vi af sær kongelig
naade til Os elskelig Herman Leopoldus
til Aggersvold og Birkholm,
Voris etats- justitz- og cancelliraad, harve i henseende til dend
af hannem uflagde allerunderdanigste tro tjeniste, allernaadigst bevilget
og tilladt, ligesom Vi og udi kraft af dette Voris aabet brev bevilge og tillade, at hand, hands egtebørn
og livs arvinger, saa og deris
egte afkom af mand og qvindekjøn,
maa og skal, enhver for sig, dend
ene som dend anden, nyde
alle de friheder, privilegier, ære, verdighed og prerogativer, som alle andre af adelen udi Voris
riger og lande niude og
harve, eller herefter bekomme kunde' og samme til
evig tid harve og bruge, saa
at hand og hans egtebørn og livsarvinger samt deris egte afkom
herefter for rette indfødte
adelsfolk af alle og enhver skal agtis
og holdis. Til desto større kjendetegn
af saadan Voris kongelig naade harve Vi derforuden ellernaadigst tilladt, at hand og hans egte børn og deris egte
livsarvinger og ajkom af
begge kjøn herefter og alle tiider
maa kaldis med tilnavn
Løvenskiold; saa og benaadet
hannem og dennem med saadant skiold, hjelm og vaaben, som efter følger: skioldet
er blaat, hvorudi er sadt en opstaaende løve af sølv, med en udslagen rød
tunge og væbnet med guldklover, ofven
paa det hele skiold er sadt en aaben tournierhielm
med en guld crone ofver, af hvilken igjen udspringer den i
skioldet staaende, her kuns med forbeenene opspringende løve, saaledis som
det her udi dette Voris aabet brev med sine rette farverfindis
afmalet: hvilket skiold og vaaben forbemeldte Herman Løvenskiold,
hands rette livsarvinger og bøm, saa
og deris egte afkom af mand
og qvindekjøn maa og skal bruge udi alle erlige, adelige og ridderlige samqvemme,
forretninger og leiligheder, paa
alle steder, udi alle tilfælde
og til alle tiider efter eget behag, og som de til deris ere, heder og ziirat fornøden eragte kunde, ligesom andre udi Voris riiger og lande, paa fædeme og møderne
side føde og baame adelsfolk, deris
skiold, hielm og vaaben fore og bruge. Hvorved Vi,
saavelsom og Vore kongelige
arfve etterkommere og successorer
i regjeringen meerbemeldte Herman Løvenskiold, saa vel som hands egtebøm og
livsarvinger samt deris afkom
af mand og qvindekjøn, som tilfom sagd er, allemaadigst haandthæfve og
beskytte vilde. Forbydendis
alle og enhver herimod, som forskrevet staar, at hindre eller udi nogen maade forfang at gjøre, under Voris og Vore efterkommere
i regjeringen, deris største u-naade.
Gifvet paa Vort slot Friderichsberg
dend 6. November aar efter
Christi fødsel et tusind syv hundrede tredive og niende, som Voris regjeringsaar det niende.»
At Løvenskiold i 1747
også ble utnevnt til konferensråd fulgte av seg selv
som resultat av den adelige posisjon.
I 1743 forlot Herman Leopoldus Bjørntvedt og Norge for å slå seg ned på sitt gods Birkholm på Sjælland, som han hadde kjøpt i 1739. Fra tidligere eide han også en annen betydelig eiendom på Sjælland, godset Aggersvold.
Den 16. mai 1750 døde konferensråd Herman Leopoldus på Birkholm, 73 år gammel.
Etter
farens bortgang gikk godsene Birkholm og Aggersvold over til sønnen Severin Løvenskiold. Han arvet
dessuten også Bjørntvedt, Holden Jernverk og Ulefoss. Sin residens opprettet
han på Birkholm.
(1) Gift 03.05.1700 på Fjære gård i Solum, med Inger Halvorsdatter Borse, f. ca 1677,[1] (datter av Halvor Sørensen Borse og Margrete Joachimsdatter Lobes), d. 05.09.1714 på Bjørntvedt gård i Eidanger, gravlagt 26.09.1714 på Eidanger kirkegård.[2]
Inger:
Hun gravlegges som "Hr. Secretaire Hermann Leopoldi kæriste Inger Borsse 37 aar 3 uger".
(2) Gift 10.11.1716, med Kirsten Sørensdatter Brinch, f. ca 1686,[3] (datter av Søren Andersen og Karen Brinch), d. 1737 i Eidanger,[4] gravlagt 09.05.1737 i Eidanger kirkes gravkammer.4
Kirsten:
Hennes bror, Anders Sørensen Brinch, nevnes i 1720 som Gunneklev og var dette året den som betalte mest krigsstyr av alle skatteyterne i Eidanger.
Hennes søster, Else Sørensdatter Brinch, var blant annet gift med James Bowman.
Hun gravlegges som "Frue Justits Raad Leopoldi insat i fin begravelse i Eid. kirke".
I. Herman Leopold Løvenskiold, (sønn av Herman Leopoldus og Inger Halvorsdatter Borse) f. 06.04.1701, d. 13.09.1759. Han er utenlands i 1725.
Herman Leopoldus ble den 06.11.1739 adlet under navnet Løvenskiold.
Gard
Strøm skriver følgende på gamlegjerpen.no under Borgestad gård:
Denne familien bodde på Bjørntvedt Øvre i Eidanger i 1725.
Løvenskiold kjøpte gården av Holmboe den 3/4-1731,
for 3700 rd. Kanselliråden ble i
1735 eier av Fossum jernverk og alle eiendommene som fulgte med.
Han kjøpte noe senere Gjerpen kirke med kallsrett og
kirkegods. Se S. Fossum.
Herman Leopoldus Løvenskiold f.
1701, var sønn av Herman Leopoldus fra Bremen som kom
til Kristiania.
Herman Leopoldus jr. ble den
6/11-1739 adlet under navnet Løvenskiold. Herman Leopoldus
jr. overtok
Bolvik Jernverk etter sin svigerfar i 1701. Han eide også
Bjørntvedt gård i Eidanger som bestod av hele det
nåværende Porsgrunn sentrum, St. Hansåsen,
Frednes og Sunnjordet.
Gift 15.07.1728, med Margrethe Deichmann, f. 1708,[5] (datter av Bartholomeus Deichmann og Else Rosenmeyer), d. 06.10.1759.
Barn:
A. Barthelomeus
Løvenskiold,
født 29.09.1729 på Bolvik jernverk i Solum,[6],[7]
død 17.05.1788 i Gjerpen,6,7
gravlagt 29.05.1788 i Gjerpen.7
Bartholomæus Herman
Faddere: Cancellieraad Leopoldus, Amptmand Berg, Captain Holmboe, Hr: David Monrath, Frue Leopoldi, Madame Bouman, Jomfru Grete Borse.
Gard Strøm skriver på gamlegjerpen.no under Borgestad
gård:
Denne familien bodde tidligere på søndre Fossum. Bartholomæus H. Løvenskiold kjøpte av sine medarvinger
den 11/12-1760, Borgestad med "Aasebach-grunder" for 4000 rdl.
Bartholomæus gjorde store
forbedringer på både bygninger og jordveien. Ifølge ham selv, kostet
utbedringene
ham ytterligere 4000 rdl.
Gravlagt som "CanselieRaad Løvenskiold 58 1/2 aar".
Gift 1751,[8],7 med Edle Margrethe Rasch,
født 1728,8
(datter av Jacob
Michelsen Rasch
og Anne Deichmann),
død 1795,6 gravlagt
22.10.1795.
Edle:
Gravlagt som "Frue-Cancellie-Raadinde Edel Margarete Løvenskjold, 67 1/2 aar".
Barn se under hennes foreldre
B. Hermann
Løvenskiold,
født 1731 i Gjerpen, død 1731 i Gjerpen, gravlagt 12.11.1731 i Gjerpen.7
Gravlagt som "CancellieRaad
Leopolds hiemdøbte Herman, 2 dage gl.".
C. Inger
Løvenskiold,
født 1732 i Gjerpen, døpt 12.09.1732 i Gjerpen,7 død 10.12.1808.7,[9]
CanceliRaad Leopoldis hiemmdøbte datter Inger
Faddere: Amptmand Esserman, CanceliRaad Borse, Kiærulf, CancelieRaads frue Biørntved, Capitaiain Galts frue.
Wikipedia:
Hun valgt å gifte seg med den ubemidlede offiseren
Carl Rudolph Schubart (1714-1759), som var 15 år
eldre enn henne, enkemann og alenefar. Ekteskapet ble lykkelig, men hans
ventede militære karriere uteble, og etterhvert som de
fikk flere barn, ble det færre og færre midler å gjøre godt med. Inger slo seg
ned i Odense med sine barn, mens han forsøkte å finne arbeid i København.
Da Schubart døde i 1759 var
det nesten kun gjeld tilbake. Enken forsøkte derfor å plassere sine barn hos
slektninger for å finne husly og føde til dem; hun selv og døtrene Charlotte
(1757-1816) og Anna Sybille (1753-1828) kom på Løvenborg på Sjælland, som tihørte
slektningen Severin Leopoldus Løvenskiold. Her ble
døtrene oppdratt av hans hustru Magdalene Charlotte Hedevig,
født Numsen (173-–1796). Hun sørget for at barna
kunne gå på oppdagelse i hennes store bibliotek, og for å gi dem en bred og
praktisk utdannelse som ikke alltid var mulig i overklassen.
Gift7
med Carl Rudolf Schubart,
født 23.09.1714 i København i Danmark (sønn av Hermann Michael Schubart
og Anna Sibylla von Schorr),
død 09.10.1759 i Odense i Danmark.7
Et av barna ble gift i Porsgrunn:
1. Caroline
Adolphine von Schubart,
født 23.06.1760 i Odense i Danmark, død 1798 på Gjemsø
kloster i Solum, gravlagt 07.08.1798 i Solum.
Gravlagt som "Caroline Adolphine Schoubart, Frue
Kammerherre Adeler 38 aar".
(1) Gift 05.08.1781 i Østre Porsgrunn kirke,11 med Jacob Løvenskiold,
født 1754 i Gjerpen,1
(sønn av Barthelomeus Løvenskiold
og Edle Margrethe Rasch),
døpt 26.07.1754 i Gjerpen,9
død 1795 i Østre Porsgrunn, gravlagt 29.10.1795 på Østre Porsgrunn kirkegård.11
(2) Gift 16.09.1796 i Østre Porsgrunn,[10]
med Friderich Georg Adeler,
født 25.08.1736,[11]
(sønn av Frederik Adeler
og Anna Beate Rosenkrantz),
død 1810 på Gjemsø i Solum,18 gravlagt 23.11.1810 i Solum.18
Friderich:
Fredrik Georg var
oldebarn av den kjente Curt Adeler fra Brevik. Han var enkemann etter Juliane Ernestine Cicignon 1744-1799 da
han giftet seg i 1796.
Østre Porsgrunn 16.09.1796:
Cop. hiemme i huset her i Porsgrund efter kgl. bevilling
kammerherre og stiftamtmand Fr. Georg Adeler til Gjemsøe kloster og kammerjunkerinde Carol. Rudolphine de Løvenschiold.
Cop. 16/9-1796 hiemme i Huuset.
Kammerherre og Ridder
Hr. Friderich Georg von
Adeler til Gjemsøe Kloster og afgl.
Hr. Kammerjunker Joc. von
Løvenskiolds efterleverske, enkefrue Caroline Adolpfine de Schubarth.
Forl: H: Lövenschiold (sign), S: Lövenschiold(sign)
Runeberg: Dansk Biografisk Leksikon. Bind 1,
side 93-94: Adeler, Frederik Georg:
«Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig
paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og
var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A.
(d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit
19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat
i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske
Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors
Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker. Efter at
have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i
Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod
sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas
mindre heldigt, at han var Amtmand
i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning
(og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen)
allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han
efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed
mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt
til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og
fik Afsked i Aaret 1788 i
Anledning af de af
Christian Lofthus vakte Uroligheder. Han var to Gange
gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760
d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad.
A. var Ejer af Gimsø
Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn,
Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste
Mand af Slægten
i Norge, var svag paa Sjæl
og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans
Død skulde tilfalde hans Brodersøns
Linje i Danmark mod Udbetaling af
en Livrente til Sønnen.»
D. Else Kirstine
Løvenskiold,
født 1734 i Gjerpen,[12]
døpt 23.02.1734 i Gjerpen,7
død 1814 i Østre Porsgrunn, gravlagt 26.05.1814 på Østre Porsgrunn kirkegård.[13]
CancelliRaad Leopoldus's hiemdøbte Else
Kirstine
Faddere: ---- Frisenberg, Corfits, Deichmans ----(borte).
Gravlagt som "Generalkrigscommisar
Raschs enke Else Christine født Løvenskjold 73 aar".
Gift 12.05.1751 i Gjerpen,[14],7 med Barthelomeus
Rasch,
født 1723,8
(sønn av Jacob
Michelsen Rasch
og Anne Deichmann),
død 1805 i Østre Porsgrunn,8
gravlagt 14.09.1805 på Østre Porsgrunn kirkegård.[15]
E. Anna Barbara
Løvenskiold,
født 16.07.1735 i Gjerpen, død 24.02.1774 på Stormøen
i Drammen i Buskerud.7
CancelieRaad Leopoldus d. Anna Barbara
Faddere: Herman Leopoldus, Canceli Raad Borse,
Vilhelm Deichman, Tolder
Lange, ConferenseRaad Deichmans
frue, Wuhls frue, Jomfru Borse.
Gift 23.10.1755,7
med Frans Vilhelm Sehested,
født 11.12.1722 i Botne i Holmestrand i Vestfold (sønn av Ove Rammel
Sehested
og Anna Christine Stochflet),
død 30.03.1787 i København.7
Frans:
Han var generalmajor.
F. Herman
Løvenskiold,
født 1738 i Gjerpen, døpt 1738 i Gjerpen,7
død 1738 i Gjerpen, gravlagt 17.06.1738 i Gjerpen.7
CancelliRaad Leopoldis Herman
Faddere: Canceli-Raad Deichman, Nils Aal, Cancelliraad Kierulf og frue, Jomfru ---- ----, Jomfru Borse.
Gravlagt som "Canc: Raad Leopolds Herman, 4 uger".
G. Herman
Løvenskiold,
født 12.07.1739 i Gjerpen,5,7
død 24.05.1799 i Solum.5,7
CancelieRaad Løvenskiolds Leopoldi Herman
Faddere: Cammerherre Kiærulf, Cammerraad Beichman, Capitain Rømeling, Monsieur Rechs, Kiæruls frue, Jomfru Deichman.
Han bodde i Tønsberg med sin 1. hustru. De ble skilt
og Hermann flyttet fra Tønsberg tilbake til Fossum.
Solum - viet 20.03.1771
Herman Løvenskiold og Inger Marie Deichman
paa Hagsteensfahret, frøchen.
Solum - viet 22.11.1793:
Herman von Løvenskiold, "Velbaarne
hr. Kammerherre" enkem.
og Christina Sophia Deichmand, "Velbaarne" frøken.
Forlovere FG Adeler og W. Deichman.
(Kongebrev)
Han overtok jernverket og godset på Fossum.
(1) Gift 1763 i København,7 med Ingeborg Akeleye,
født 13.05.1741 (datter av Jens Werner Akeleye
og Marthe Bruun),
død 1804 i København.7
Ingeborg:
Hun kom fra Tønsberg. Hennes far var overlos og kommandørkaptein.
(2) Gift 20.03.1771 i Solum,7 med Inger Maria Deichman,
født ca 1750,7
(datter av Vilhelm Deichman
og Anna Cathrine Vagel),
død 1793 i Gjerpen, gravlagt 14.05.1793 i Gjerpen.7
Inger:
Hun kom fra Hakasteinsfaret
i Solum.
Gravlagt som "Frue Kamer-Herinde
Inger Maria de Løvenskiold fra Fossum 43 2/3 aar".
(3) Gift 22.11.1793 i Solum,7 med Christiane Sophie Deichman,
født omkring 1755 (datter av Vilhelm Deichman
og Anna Cathrine Vagel).
H. Petter Carl
Wilhelm Løvenskiold,
født 1741 i Gjerpen, døpt 10.01.1741 i Gjerpen,7 død 1741 i Gjerpen, gravlagt 03.05.1741
i Gjerpen.7
Hr. CancelieRaad
Løvenskiolds db. Petter Carl Vilhelm
Faddere: Hr. ObristLieutnant Deichmans frue, Tolder Langes Kjærste, hr. Cammerraad Deichman, Tolder Lange, Monsieur
Løvenskiold.
Gravlagt som "Canceli-Raads
Løvensciolds Peter Carl Vilhelm, 4 maaneder".
C. Severin
Løvenskiold,
født 20.03.1743,6,[16]
død 25.11.1818.6,12
Han kalles Severin og Søren.
Gift 27.04.1784 i Østre Porsgrunn kirke,[17]
med Benedicta Henrica
Nilsdatter Aal,
født 21.01.1756 i Eidanger,[18],12 (datter av Nils
Jacobsen Aal
og Fredrikke Sophie Rasch),
døpt 27.01.1756 i Eidanger kirke,14
konfirmert 07.04.1771 i Østre Porsgrunn kirke,[19]
død 18.08.1813 i Østre Porsgrunn,12
gravlagt 25.08.1813 på Østre Porsgrunn kirkegård.[20]
J. Petter Carl
Wilhelm Løvenskiold,
født 1747 i Gjerpen, døpt 26.03.1747 i Gjerpen,7 død 1750 i Gjerpen, gravlagt 20.01.1750
i Gjerpen.7
.
CanceliRaads Løvensciolds Peter Carl-Vilhelmis
Faddere: Amptmand Esemann, Cancelraad Kiærulf, Fogden Sveder og Kiereste Boumans datter, Susan Ærbo.
Gravlagt som "Petter Carl Vilhelm Løvenskiold 2
3/4 aar".
II. Inger Leopoldus , (datter av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) f. 1717 i Eidanger,[21] dåp 25.11.1717 i Eidanger kirke,6 d. 1717 i Eidanger,2 gravlagt 06.12.1717 på Eidanger kirkegård.2
Secretaire Leopoldus og Kiersten Leopold - Inger
Faddere: baaren af Frue Oberst Stens, assist: Madame Monrads, mandfaddere: Canselie R. Borse, Mr. Bowman, Herman Leopoldus.
III. Severin Leopoldus,
(sønn av Herman Leopoldus og Kirsten
Sørensdatter Brinch) født 31.12.1719 i Eidanger, døpt 08.01.1720 i Eidanger
kirke,[22]
død 09.04.1776 i Løvenborg.[23]
Secretair Leopoldus
og Kirsten Brinch - Søfren
Faddere: baaren af
Mad. Bowman, assist: Jomfrue
Køp, mandfaddere: Asheshor Peder Rushel, He. David
Monrad, Controlaur Rohde.
Senere bosatt og nevnt som Baron på Birkholm
i Danmark. Han ble stamfar for den danske linje av familien Løvenskiold og
titulertes "friherre til Løvenborg".
Dansk biografisk leksikon:
Godsejer. S. Leopoldus, Søn af ovfr. anførte Konferensraad
Herman Løvenskiold (d. 1750), var født 31.
Dec. 1719 paa Bjørntvet, optoges 1739 ved sin
Faders Nobilitation i Adelstanden, stod 1738-45 som Lieutenant
reformé i Fodgarden, blev
1743 Justitsraad og
1744 Konferensraad. Ved sin Fladers
Død arvede L. Aggersvold,
hvor han hidtil havde boet,
Birkholm samt
i Norge Holdens Jærnværk og Ulefos. 1750 opførte han et Palais (Frederik VI’s) paa Amalienborg, hvilket foranledigede
ham til at sælge Ulefos; Palaiset
afhændede han ogsaa snart
til Enkegrevinde A.
S. Schack. 1766 oprettede
L. af Birkholm, der herefter kaldtes
Løvenborg, og Vognstrup,
som han havde kjøbt efter
at have solgt Aggersvold,
Stamhuset Løvenborg, der 25. Nov. 1773 ophøjedes
til et Baroni; 22. April s. A. var han selv
bleven optagen i
Friherrestanden. 1759 havde han faaet
Danebrogsordenen. Han døde 9. April 1776 paa Løvenborg,
hvor hans Virksomhed satte varige Spor ved
de mange kostbare Forandringer og Forskjønnelser, han
foretog, især med Hensyn til Haveanlæg
og Plantninger. Gift 9. Maj 1749 med
Magdalene Charlotte Hedevig.
Store Norske leksikon:
Baron Severin Løvenskiold (1719-1776) arvet etter sin far flere gods
iDanmark (blant annet Birkholm og Vognserup på Sjælland) og Holla og Ulefos
iNorge. Ulefos ble solgt i 1762, mens Holla var i slekten inntil 1835. Hanbegynte
oppføringen av et av de fire paleer (det nåværende Christian 9s palé)på Amalienborg i København, men solgte det etter kort
tid. Av sine danske godsopprettet han i 1766 et stamhus, som i 1773 ble
opphøyet til baroni med navnetLøvenborg.
Gift 09.05.1749,21
med Magdalene Charlotte Hedevig Numsen,
født 1731,9
(datter av Michael Numsen),
død 1795.9
IV. Karen Leopoldus, (datter av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) f. 1722 i Eidanger,[24] døpt 19.06.1722 i Eidanger kirke,8 d. 1723 i Eidanger,[25] gravlagt 05.01.1723 på Eidanger kirkegård.9
Hr. Secretair Leopoldus og Frue Kirsten Søfrensdatter - Karen
Faddere: baaren av Madamme Mondradt, Madamme de Rohde, Hr. Capitaien Jacob Holmboe, Hr. Capitaien Hals, Mr. Bowmand.
Hun gravlegges som "Hr. Secreter Leopoldus lille datter Karen 7 maaneder".
V. Wilhelm Leopoldus, (sønn av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) f. 1728 i Eidanger,8 døpt 28.09.1728 i Eidanger kirke,8 d. 1730 i Eidanger,9 gravlagt 31.03.1730 på Eidanger kirkegård.9
Cancelieraads og frue Christine Brinchs lille søn Willhelm
Faddere: baaren af Hr. Cancelieraads dend ungis frue, frue Capitaien Holmboes, Medemeselle Barbra Abigal Mondtradts, mandfaddere: Hr. Cancelieraad dend unge, Hr. Tolder Hans Kolfodt, Monsiur Søfren Kiærull.
Gravlagt som "Cancelieraads, lille søn Willhelm Leopoldus 1 aar 6 maaneder 3 dager".
[1] Alder ved død.
[2] Eidanger, gravlagte 1712-1720, Registrert av Jørn Olsen.
[3] Alder ved gifte.
[4] Eidanger, gravlagte 1733-1759, Registrert av Jørn Olsen.
[5] Eidanger - Porsgrund av F.C. Knudsen, lokalhistorsk arkiv Porsgrunn Bibliotek på internett
[6] Eidanger -
Porsgrund av F.C. Knudsen, side 270.
[7]
gamlegjerpen.no.
[8] Eidanger -
Porsgrund av F.C. Knudsen, side 74.
[8][9] Wikipedia.
[10] Kirkebok for
Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet, side 212-213.
[11] Solumslekt,
Solumslekt.
[12] Eidanger - Porsgrund
av F.C. Knudsen, side 151.
[13] Kirkebok for
Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet,
side 324-325.
[14] Eidanger -
Porsgrund av F.C. Knudsen, side 74, 151.
[15] Kirkebok for
Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet,
side 316-317.
[16] Gjerpen
bygdebok av Gard Strøm, "Gamle Gjerpen.no"
[17] Kirkebok for
Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet,
side 54-55.
[18] Kirkebok for
Eidanger Mini. 04 1733-1759, skannet av digitalarkivet, side 180.
[19] Kirkebok for
Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet,
side 38-39.
[20] Kirkebok for
Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet,
side 322-323.
[21] Kirkebok for Eidanger Mini. 02 1712-1720, skannet av digitalarkivet, side 16.
[22] Kirkebok for
Eidanger Mini. 02 1712-1720, skannet av digitalarkivet, side 31.
[23] Dansk
biografisk leksikon.
[24] Kirkebok for Eidanger Mini. 03 1719-1732, skannet av digitalarkivet, uten sidetall.
[25] Eidanger, gravlagte 1719-1732, Registrert av Jørn Olsen.