| FORSIDE | LINKER | KIRKEBØKER | MANNTALL | SKIFTER | ARTIKLER/BØKER | ANER | BYGDEBØKER I

| BJØRNTVET |


 

 

 

Herman Leopoldus f. 1677 sin familie (Han giftet seg 1. gang med Inger Halvorsdatter Borse, f. ca 1677 og 2. gang med Kirsten Sørensdatter Brinch f. ca 1686)

 

 

 

Herman Leopoldus, f. 01.10.1677 i Kristiania, døpt 24.10.1677 i Vår Frelsers kirke i Kristiania, d. 16.05.1750 på Birkholm på Skjæland i Danmark. 

Han var sønn av Herman Leopoldus og Barbara Wiggers.

 

Faren til Herman Leopoldus f. 1677 kom fra Nord Tyskland på slutten i 1650. Ifølge Porsgrunn historie (Tønnesen) kom han fra Lubeck til Christiania før midten i 1660-årene. Han fortollet første gang an større ladning spansk salt den 8. november 1665. Det er usikkert om det var Bremen eller Lubech som var hjemmsted for hans foreldre. Faren til Herman Leopoldus f. 1677, Herman Leopoldus f. 1620 giftet seg i Christiania med Barbara Wiggers f. 1654 i Christiania i 1674. Hun var datter av Hermann Wiggers og Maren Jørgensdatter. 

 

Hans far, Herman Leopoldus f. 1620 - 1696, bosatte seg i Kristiania, løste handelsborgerskap og etablert en omfattende forretningsvirksomhet. Ved sin død i 1696 var han en av byens mest velstående trelasthandlere og hadde dertil i flere år innehatt det betrodde verv som Christianias overformynder. Herman Leopoldus døde i Kristiania i 1696 og Barbara Wiggers i 1692.

 

Eiendomsforhold:

Herman Leopoldus kjøpte hele (øvre og nedre – 12 huder) Bjørntvet av Nils Josten i 1706. Nils Josten var gift med Herman sin kones søster.

Herr. Sacretair Leopoldus lod lyse hans svoger Sign. Niels Jostens kiøbebref paa Biørntvedt gaard- 12 huder for 199 rdl. (dato 01.12.1706)

 

Dend 15.11.1723 Lyset William Hilbyes Kiøbebref til Herr Secreteres Herman Leopoldus paa syndre Tvetten med Ødegaarden for 250 rd. (datert 10.04.1723)

Dend 15.11.1727 Herr Secreterer Hermand Leopoldus Kjøpebref til Mons. James Mauman paa Erm'te Syndre Tvetetten gaard for 250 rd. (datert 20.04.1727)

 

Bjørntvet Øvre i 1725:

Biørntwedt øfre

Skylder 6 Huuder, bruges af Veldædle og Velbeh. Hr. Cancellie Raad Herman Leopoldus gamel 48 aar, er gift med Velædle og Velbeh. Frue Kirstine Sørensdatter Brinch gl. 28 aar, haver Hl. CancelliRaaden 2de Sønne, Herman Leopoldus gl. 25 aar, er udenlands og Søren Leopoldus gl. 5 aar, haver 2de Skriverkarle, Niels Aall gl. 25 aar og Thomes Bugge 21 aar.

Enn liden tiener Niels Nielsøn Møller gl. 14 aar. En Kusk Nafnlig Lars Pedersøn 36 aar gl. 36 aar.

2de tienistedrenge Nafnlig Jan Pedersøn gamel 22 aar og Peder Hansøn gamel 22 aar, ingen af dem tient for Soldat, er alle friske og Enn tieniste piger Nafnlig Een Huusholderske Maren Jensdatter Høst gamel 30 aar, Een Stuepige Margrethe Pedersdatter gl. 22 aar, Lisbeth Pedersdatter gl. 28 aar og Børte Jensdatter gl. 21 aar. Alle som SkriferFolch tiener for aarsløn.

Holder til i Huuse nafnlig Helge Hansøn Liie, enchemand gl. 34, haver 1 Søn Hans 8 aar. Haver iche tient.

 

Eiendomsforhold:

Dend 31. Marj 1740 Stoe Sørensens Skiøde til Hr. Cancelieraad Leopoldus paa 1 huud i Ødegaarden for 60 rd. (datert 20.10.1739)

 

Gatelangs i Porsgrunn

av Harald Bache Bystrøm

 

Løvenskioldsgate

 

Det er usikkert hvorfor han slo seg ned i Porsgrunn. Med en solid farsarv i ryggen var han trolig i markedet for å søke sin lykke i det blomstrende handelsliv som på den tid hersket i Bratsbergs nedre distrikter. Første gang man med sikkerhet kan fastslå hans nærvær her, er imidlertid året 1700. Da inngikk han ekteskap med den jevnaldrende Inger Borse, datter av amtets mektigste jernverkseier, kommerceråden og bergamtassessoren Halvor Borse. Bryllupet fant sted i brudens hjem Fjære Gård i Solum den 3. mai, hvoretter ekteparet bosatte seg på Borses eiendom Bolvig jernverk. Her ble deres eneste oppvoksende barn født den 6. april 1701. Det var sønnen Herman, oppkalt etter sin far og farfar.

 

Etter Halvor Borses død i 1701 overtok Herman Leopoldus storparten av svigerfarens omfattende eiendommer. Først Bolvig og senere også Holden jernverk med tilliggende herligheter. I tillegg sikret han seg i 1722 også eiendomsrett og driftsprivilegier til de lukrative Ulefos-sagene. Kjøpesummen var 28.100 rdl.

 

Den 5. september 1714 døde hustruen Inger på Bjørntvedt Gård i Eidanger. Denne eiendom hadde Leopoldus kjøpt i 1706 av sin svoger Niels JostenBaaseland jernverk. Josten var gift med Kirsten Borse, Inger Leopoldus' eneste søster.

 

Etter to års enkemannstilværelse trådte Herman Leopoldus på ny inn i den hellige ektestand. Den utvalgte denne gang var den 20 år gamle jomfru Kirsten Brinch, «Datter af den vidtberømte store Kjøbmand i Arendal, Søfren Andersen, der bragte ham en betydelig Formue».

 

Med sin annen hustru fikk Herman Leopoldus fire barn. Men som i sitt første ekteskap opplevde han at bare en sønn, Severin, født 31. desember 1719 vokste opp. Og i 1736 opplevde han igjen å bli enkemann. Hustruen hadde skrantende helse, og en reise til København sammen med sin mann var mer enn hun klarte. Året etter ble hun gravlagt i Eidanger kirkes gravkammer.

 

Som eier av Bjørntvedt ble Herman Leopoldus' forretningsvirksomhet i sterk grad knyttet til Porsgrunn. Ikke bare fordi eiendommen omfattet praktisk talt alle tomtearealer mellem Leirkup i nord til Roligheten i syd - bortsett fra det som fremdeles lå under Jønholdt Gård. Storparten av det senere oppvoksende østre Porsgrunn ble med andre ord liggende på Bjørntvedts grunn.

 

Avgjørende for Herman Leopoldus' etablering på Bjørntvedt var allikevel Porsgrunns gunstige beliggenhet. Her var særdeles gunstige havneforhold. Langs begge sider av elven var ledige tomter med rikelig plass for opplag av tømmer og skurlast. Og, fremfor alt, her lå toldboden! Alt dette var viktige forutsetninger for fremdriften av Leopoldus' forretninger, som i løpet av få år fikk et voksende og etter hvert helt dominerende omfang. Kernverkseieren, sagbrukseieren og trelasthandleren satset på import og eksport med egne skip. Allerede i 1708 eide han 10% av distriktets samlede tonnasje. Naturlig nok ble han derfor også snart den ledende forgrunnsskikkelse i ladestedet Porsgrunns evindelige stridigheter med sin priviligerte nabo i nord. Skien.

 

Porsgrunns historie i første halvdel av 1700-årene er en nesten sammenhengende beretning om denne strid. Ladestedet hadde etter hvert vokst til å bli fjordens betydeligste handelssentrum. Med sete for distriktets mest innflytelsesrike og meget pengesterke handelsfamilier. Et par tall er nok til å illustrere forholdet: I 1733 utgjorde den såkalte trelasttiende for hele fjorden 2856 rdl. Av dette sto Porsgrunn alene for 1070 rdl. Resten var fordelt mellem Skien, Brevik, Stathelle og Langesund. I den livsvikte kornimport sto porsgrunnskjøpmennene for nær to tredjedeler av den samlede innførsel til Bratsberg amt!

 

I årene 1735-1737 ble forholdet mellem Porsgrunn og Skien dramatisk forverret. En ny forordning om at alle kornlaster først skulle gå til Skien førte til voldsomme reaksjoner i Porsgrunn. Og det ble organisert en stor demonstrasjon i Skien den 2. mai 1736, hvor ledende myndigheter på det tidspunkt var forsamlet. Storkjøpmennene i ladestedet var naturlig nok også bekymret over de nye bestemmelser. Og Herman Leopoldus reiste personlig til København for å fremlegge klagemål for kongen. Hans klage ble hørt. Forordningen ble opphevet til Porsgrunns fordel. Det er neppe grunn til å tvile på at Leopoldus' tungtveiende argument om at han alene betalte tre ganger så meget skatt som noen skiensborger hadde sin virkning på den skatteglade majestet.

 

Ved siden av sine suksessrike forretningstransaksjoner var Herman Leopoldus også i høy grad gjenstand for en vennligsinnet kongelig bevåkenhet. Allerede i 1700, i samme år som han inngikk ekteskapet med Inger Borse ble han utnevnt til kansellisekretær. Fem år senere fikk han den honorære titel kanselliråd. I 1733 fulgte oppgradering til justisråd og i 1738 ble den meget fornemme etatsrådtitel knyttet til hans navn. Toppen av offisiell karriere var imidlertid opphøyelsen i adelsstanden i 1739 under det pompøse navn Løvenskiold. I tråd med datidens overdådige språkbruk hadde adelsbrevet følgende blomstrende ordlyd:

 

«Vi Christian den sjette, af Guds naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmarsken, greve udi Oldenburg og Delmenhorst, Gjøre alle vitterligt: at Vi af sær kongelig naade til Os elskelig Herman Leopoldus til Aggersvold og Birkholm, Voris etats- justitz- og cancelliraad, harve i henseende til dend af hannem uflagde allerunderdanigste tro tjeniste, allernaadigst bevilget og tilladt, ligesom Vi og udi kraft af dette Voris aabet brev bevilge og tillade, at hand, hands egtebørn og livs arvinger, saa og deris egte afkom af mand og qvindekjøn, maa og skal, enhver for sig, dend ene som dend anden, nyde alle de friheder, privilegier, ære, verdighed og prerogativer, som alle andre af adelen udi Voris riger og lande niude og harve, eller herefter bekomme kunde' og samme til evig tid harve og bruge, saa at hand og hans egtebørn og livsarvinger samt deris egte afkom herefter for rette indfødte adelsfolk af alle og enhver skal agtis og holdis. Til desto større kjendetegn af saadan Voris kongelig naade harve Vi derforuden ellernaadigst tilladt, at hand og hans egte børn og deris egte livsarvinger og ajkom af begge kjøn herefter og alle tiider maa kaldis med tilnavn Løvenskiold; saa og benaadet hannem og dennem med saadant skiold, hjelm og vaaben, som efter følger: skioldet er blaat, hvorudi er sadt en opstaaende løve af sølv, med en udslagen rød tunge og væbnet med guldklover, ofven paa det hele skiold er sadt en aaben tournierhielm med en guld crone ofver, af hvilken igjen udspringer den i skioldet staaende, her kuns med forbeenene opspringende løve, saaledis som det her udi dette Voris aabet brev med sine rette farverfindis afmalet: hvilket skiold og vaaben forbemeldte Herman Løvenskiold, hands rette livsarvinger og bøm, saa og deris egte afkom af mand og qvindekjøn maa og skal bruge udi alle erlige, adelige og ridderlige samqvemme, forretninger og leiligheder, paa alle steder, udi alle tilfælde og til alle tiider efter eget behag, og som de til deris ere, heder og ziirat fornøden eragte kunde, ligesom andre udi Voris riiger og lande, paa fædeme og møderne side føde og baame adelsfolk, deris skiold, hielm og vaaben fore og bruge. Hvorved Vi, saavelsom og Vore kongelige arfve etterkommere og successorer i regjeringen meerbemeldte Herman Løvenskiold, saa vel som hands egtebøm og livsarvinger samt deris afkom af mand og qvindekjøn, som tilfom sagd er, allemaadigst haandthæfve og beskytte vilde. Forbydendis alle og enhver herimod, som forskrevet staar, at hindre eller udi nogen maade forfang at gjøre, under Voris og Vore efterkommere i regjeringen, deris største u-naade.

 

Gifvet paa Vort slot Friderichsberg dend 6. November aar efter Christi fødsel et tusind syv hundrede tredive og niende, som Voris regjeringsaar det niende.»

 

At Løvenskiold i 1747 også ble utnevnt til konferensråd fulgte av seg selv som resultat av den adelige posisjon.

 

 

I 1743 forlot Herman Leopoldus Bjørntvedt og Norge for å slå seg ned på sitt gods Birkholm på Sjælland, som han hadde kjøpt i 1739. Fra tidligere eide han også en annen betydelig eiendom på Sjælland, godset Aggersvold.

 

Den 16. mai 1750 døde konferensråd Herman LeopoldusBirkholm, 73 år gammel.

 

Etter farens bortgang gikk godsene Birkholm og Aggersvold over til sønnen Severin Løvenskiold. Han arvet dessuten også Bjørntvedt, Holden Jernverk og Ulefoss. Sin residens opprettet han på Birkholm.

 

 

(1) Gift 03.05.1700 på Fjære gård i Solum, med Inger Halvorsdatter Borse, f. ca 1677,[1] (datter av Halvor Sørensen Borse og Margrete Joachimsdatter Lobes), d. 05.09.1714 på Bjørntvedt gård i Eidanger, gravlagt 26.09.1714 på Eidanger kirkegård.[2] 

 

Inger:

Hun gravlegges som "Hr. Secretaire Hermann Leopoldi kæriste Inger Borsse 37 aar 3 uger". 

 

 

(2) Gift 10.11.1716, med Kirsten Sørensdatter Brinch, f. ca 1686,[3] (datter av Søren Andersen og Karen Brinch), d. 1737 i Eidanger,[4] gravlagt 09.05.1737 i Eidanger kirkes gravkammer.4 

 

Kirsten:

Hennes bror, Anders Sørensen Brinch, nevnes i 1720 som Gunneklev og var dette året den som betalte mest krigsstyr av alle skatteyterne i Eidanger.

 

Hennes søster, Else Sørensdatter Brinch, var blant annet gift med James Bowman.

 

Hun gravlegges som "Frue Justits Raad Leopoldi insat i fin begravelse i Eid. kirke".

 

 

 

I.    Herman Leopold Løvenskiold, (sønn av Herman Leopoldus og Inger Halvorsdatter Borse) f. 06.04.1701, d. 13.09.1759.  Han er utenlands i 1725.

      

       Herman Leopoldus ble den 06.11.1739 adlet under navnet Løvenskiold.

 

       Gard Strøm skriver følgende på gamlegjerpen.no under Borgestad gård:

       Denne familien bodde på Bjørntvedt Øvre i Eidanger i 1725. Løvenskiold kjøpte gården av Holmboe den 3/4-1731,

       for 3700 rd. Kanselliråden ble i 1735 eier av Fossum jernverk og alle eiendommene som fulgte med.

       Han kjøpte noe senere Gjerpen kirke med kallsrett og kirkegods. Se S. Fossum.

      

       Herman Leopoldus Løvenskiold f. 1701, var sønn av Herman Leopoldus fra Bremen som kom til Kristiania.

       Herman Leopoldus jr. ble den 6/11-1739 adlet under navnet Løvenskiold. Herman Leopoldus jr. overtok

       Bolvik Jernverk etter sin svigerfar i 1701. Han eide også Bjørntvedt gård i Eidanger som bestod av hele det

       nåværende Porsgrunn sentrum, St. Hansåsen, Frednes og Sunnjordet.

 

       Se gamlegjerpen.no

 

      

       Gift 15.07.1728, med Margrethe Deichmann, f. 1708,[5] (datter av Bartholomeus Deichmann og Else Rosenmeyer), d. 06.10.1759.

 

      

       Barn:

 

        A.    Barthelomeus Løvenskiold, født 29.09.1729 på Bolvik jernverk i Solum,[6],[7] død 17.05.1788 i Gjerpen,6,7 gravlagt 29.05.1788 i Gjerpen.7

              

               Bartholomæus Herman

               Faddere: Cancellieraad Leopoldus, Amptmand Berg, Captain Holmboe, Hr: David Monrath, Frue Leopoldi, Madame Bouman, Jomfru Grete Borse.

 

               Gard Strøm skriver på gamlegjerpen.no under Borgestad gård:

               Denne familien bodde tidligere på søndre Fossum. Bartholomæus H. Løvenskiold kjøpte av sine medarvinger

               den 11/12-1760, Borgestad med "Aasebach-grunder" for 4000 rdl.

               Bartholomæus gjorde store forbedringer på både bygninger og jordveien. Ifølge ham selv, kostet utbedringene

               ham ytterligere 4000 rdl.

              

               Gravlagt som "CanselieRaad Løvenskiold 58 1/2 aar".

 

 

               Gift 1751,[8],7 med Edle Margrethe Rasch, født 1728,8 (datter av Jacob Michelsen Rasch og Anne Deichmann), død 1795,6 gravlagt 22.10.1795.

              

               Edle:

               Gravlagt som "Frue-Cancellie-Raadinde Edel Margarete Løvenskjold, 67 1/2 aar".

 

 

                Barn se under hennes foreldre

 

 

              

        B.    Hermann Løvenskiold, født 1731 i Gjerpen, død 1731 i Gjerpen, gravlagt 12.11.1731 i Gjerpen.7

              

               Gravlagt som "CancellieRaad Leopolds hiemdøbte Herman, 2 dage gl.".

 

 

 

        C.    Inger Løvenskiold, født 1732 i Gjerpen, døpt 12.09.1732 i Gjerpen,7 død 10.12.1808.7,[9]

              

               CanceliRaad Leopoldis hiemmdøbte datter Inger

               Faddere: Amptmand Esserman, CanceliRaad Borse, Kiærulf, CancelieRaads frue Biørntved, Capitaiain Galts frue.

              

               Wikipedia:

               Hun valgt å gifte seg med den ubemidlede offiseren Carl Rudolph Schubart (1714-1759), som var 15 år eldre enn henne, enkemann og alenefar. Ekteskapet ble lykkelig, men hans ventede militære karriere uteble, og etterhvert som de fikk flere barn, ble det færre og færre midler å gjøre godt med. Inger slo seg ned i Odense med sine barn, mens han forsøkte å finne arbeid i København.

              

               Da Schubart døde i 1759 var det nesten kun gjeld tilbake. Enken forsøkte derfor å plassere sine barn hos slektninger for å finne husly og føde til dem; hun selv og døtrene Charlotte (1757-1816) og Anna Sybille (1753-1828) kom på Løvenborg på Sjælland, som tihørte slektningen Severin Leopoldus Løvenskiold. Her ble døtrene oppdratt av hans hustru Magdalene Charlotte Hedevig, født Numsen (173-–1796). Hun sørget for at barna kunne gå på oppdagelse i hennes store bibliotek, og for å gi dem en bred og praktisk utdannelse som ikke alltid var mulig i overklassen.

              

 

               Gift7 med Carl Rudolf Schubart, født 23.09.1714 i København i Danmark (sønn av Hermann Michael Schubart og Anna Sibylla von Schorr), død 09.10.1759 i Odense i Danmark.7

              

               

                

                Et av barna ble gift i Porsgrunn:

              

               1.     Caroline Adolphine von Schubart, født 23.06.1760 i Odense i Danmark, død 1798 på Gjemsø kloster i Solum, gravlagt 07.08.1798 i Solum.

                      

                       Gravlagt som "Caroline Adolphine Schoubart, Frue Kammerherre Adeler 38 aar".

 

                      

                       (1) Gift 05.08.1781 i Østre Porsgrunn kirke,11 med Jacob Løvenskiold, født 1754 i Gjerpen,1 (sønn av Barthelomeus Løvenskiold og Edle Margrethe Rasch), døpt 26.07.1754 i Gjerpen,9 død 1795 i Østre Porsgrunn, gravlagt 29.10.1795 på Østre Porsgrunn kirkegård.11

                      

                       Se Østre Porsgrunn 1762-1801

 

                      

                       (2) Gift 16.09.1796 i Østre Porsgrunn,[10] med Friderich Georg Adeler, født 25.08.1736,[11] (sønn av Frederik Adeler og Anna Beate Rosenkrantz), død 1810 på Gjemsø i Solum,18 gravlagt 23.11.1810 i Solum.18

                      

                       Friderich:

                       Fredrik Georg var oldebarn av den kjente Curt Adeler fra Brevik. Han var enkemann etter Juliane Ernestine Cicignon 1744-1799 da han giftet seg i 1796.

                      

                       Østre Porsgrunn 16.09.1796:

                       Cop. hiemme i huset her i Porsgrund efter kgl. bevilling kammerherre og stiftamtmand Fr. Georg Adeler til Gjemsøe kloster og kammerjunkerinde Carol. Rudolphine de Løvenschiold.

                      

                       Cop. 16/9-1796 hiemme i Huuset.

                       Kammerherre og Ridder Hr. Friderich Georg von Adeler til Gjemsøe Kloster og afgl. Hr. Kammerjunker Joc. von Løvenskiolds efterleverske, enkefrue Caroline Adolpfine de Schubarth.

                       Forl: H: Lövenschiold (sign), S: Lövenschiold(sign)

                      

                       Runeberg: Dansk Biografisk Leksikon. Bind 1, side 93-94: Adeler, Frederik Georg:

                      

                       «Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker. Efter at have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning (og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen) allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian Lofthus vakte Uroligheder. Han var to Gange gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gimsø Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn, Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste Mand af Slægten i Norge, var svag paa Sjæl og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans Død skulde tilfalde hans Brodersøns Linje i Danmark mod Udbetaling af en Livrente til Sønnen.»

 

 

 

 

        D.    Else Kirstine Løvenskiold, født 1734 i Gjerpen,[12] døpt 23.02.1734 i Gjerpen,7 død 1814 i Østre Porsgrunn, gravlagt 26.05.1814 på Østre Porsgrunn kirkegård.[13]

              

               CancelliRaad Leopoldus's hiemdøbte Else Kirstine

               Faddere: ---- Frisenberg, Corfits, Deichmans ----(borte).

              

               Gravlagt som "Generalkrigscommisar Raschs enke Else Christine født Løvenskjold 73 aar".

 

 

               Gift 12.05.1751 i Gjerpen,[14],7 med Barthelomeus Rasch, født 1723,8 (sønn av Jacob Michelsen Rasch og Anne Deichmann), død 1805 i Østre Porsgrunn,8 gravlagt 14.09.1805 på Østre Porsgrunn kirkegård.[15]

              

               Se Nordre Tveten

 

 

 

        E.    Anna Barbara Løvenskiold, født 16.07.1735 i Gjerpen, død 24.02.1774 på Stormøen i Drammen i Buskerud.7

              

               CancelieRaad Leopoldus d. Anna Barbara

               Faddere: Herman Leopoldus, Canceli Raad Borse, Vilhelm Deichman, Tolder Lange, ConferenseRaad Deichmans frue, Wuhls frue, Jomfru Borse.

 

              

               Gift 23.10.1755,7 med Frans Vilhelm Sehested, født 11.12.1722 i Botne i Holmestrand i Vestfold (sønn av Ove Rammel Sehested og Anna Christine Stochflet), død 30.03.1787 i København.7

              

               Frans:

               Han var generalmajor.

              

 

              

        F.    Herman Løvenskiold, født 1738 i Gjerpen, døpt 1738 i Gjerpen,7 død 1738 i Gjerpen, gravlagt 17.06.1738 i Gjerpen.7

              

               CancelliRaad Leopoldis Herman

               Faddere: Canceli-Raad Deichman, Nils Aal, Cancelliraad Kierulf og frue, Jomfru ---- ----, Jomfru Borse.

              

               Gravlagt som "Canc: Raad Leopolds Herman, 4 uger".

              

 

 

        G.    Herman Løvenskiold, født 12.07.1739 i Gjerpen,5,7 død 24.05.1799 i Solum.5,7

              

               CancelieRaad Løvenskiolds Leopoldi Herman

               Faddere: Cammerherre Kiærulf, Cammerraad Beichman, Capitain Rømeling, Monsieur Rechs, Kiæruls frue, Jomfru Deichman.

              

               Han bodde i Tønsberg med sin 1. hustru. De ble skilt og Hermann flyttet fra Tønsberg tilbake til Fossum.

              

               Solum - viet 20.03.1771

               Herman Løvenskiold og Inger Marie Deichman paa Hagsteensfahret, frøchen.

              

               Solum - viet 22.11.1793:

               Herman von Løvenskiold, "Velbaarne hr. Kammerherre" enkem. og Christina Sophia Deichmand, "Velbaarne" frøken.

               Forlovere FG Adeler og W. Deichman. (Kongebrev)

              

               Han overtok jernverket og godset på Fossum.

 

              

               (1) Gift 1763 i København,7 med Ingeborg Akeleye, født 13.05.1741 (datter av Jens Werner Akeleye og Marthe Bruun), død 1804 i København.7

              

               Ingeborg:

               Hun kom fra Tønsberg. Hennes far var overlos og kommandørkaptein.

 

              

               (2) Gift 20.03.1771 i Solum,7 med Inger Maria Deichman, født ca 1750,7 (datter av Vilhelm Deichman og Anna Cathrine Vagel), død 1793 i Gjerpen, gravlagt 14.05.1793 i Gjerpen.7

              

               Inger:

               Hun kom fra Hakasteinsfaret i Solum.

              

               Gravlagt som "Frue Kamer-Herinde Inger Maria de Løvenskiold fra Fossum 43 2/3 aar".

 

              

               (3) Gift 22.11.1793 i Solum,7 med Christiane Sophie Deichman, født omkring 1755 (datter av Vilhelm Deichman og Anna Cathrine Vagel).

 

 

              

        H.    Petter Carl Wilhelm Løvenskiold, født 1741 i Gjerpen, døpt 10.01.1741 i Gjerpen,7 død 1741 i Gjerpen, gravlagt 03.05.1741 i Gjerpen.7

              

               Hr. CancelieRaad Løvenskiolds db. Petter Carl Vilhelm

               Faddere: Hr. ObristLieutnant Deichmans frue, Tolder Langes Kjærste, hr. Cammerraad Deichman, Tolder Lange, Monsieur Løvenskiold.

              

               Gravlagt som "Canceli-Raads Løvensciolds Peter Carl Vilhelm, 4 maaneder".

 

 

 

        C.    Severin Løvenskiold, født 20.03.1743,6,[16] død 25.11.1818.6,12

              

               Han kalles Severin og Søren.

              

              

               Gift 27.04.1784 i Østre Porsgrunn kirke,[17] med Benedicta Henrica Nilsdatter Aal, født 21.01.1756 i Eidanger,[18],12 (datter av Nils Jacobsen Aal og Fredrikke Sophie Rasch), døpt 27.01.1756 i Eidanger kirke,14 konfirmert 07.04.1771 i Østre Porsgrunn kirke,[19] død 18.08.1813 i Østre Porsgrunn,12 gravlagt 25.08.1813 på Østre Porsgrunn kirkegård.[20]

              

               Se Stridsklev

 

 

              

        J.     Petter Carl Wilhelm Løvenskiold, født 1747 i Gjerpen, døpt 26.03.1747 i Gjerpen,7 død 1750 i Gjerpen, gravlagt 20.01.1750 i Gjerpen.7 .

              

               CanceliRaads Løvensciolds Peter Carl-Vilhelmis

               Faddere: Amptmand Esemann, Cancelraad Kiærulf, Fogden Sveder og Kiereste Boumans datter, Susan Ærbo.

              

               Gravlagt som "Petter Carl Vilhelm Løvenskiold 2 3/4 aar".

              

 

      

II.   Inger Leopoldus , (datter av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) f. 1717 i Eidanger,[21] dåp 25.11.1717 i Eidanger kirke,6 d. 1717 i Eidanger,2 gravlagt 06.12.1717 på Eidanger kirkegård.2 

 

       Secretaire Leopoldus og Kiersten Leopold - Inger

       Faddere: baaren af Frue Oberst Stens, assist: Madame Monrads, mandfaddere: Canselie R. Borse, Mr. Bowman, Herman Leopoldus.

 

 

 

III. Severin Leopoldus, (sønn av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) født 31.12.1719 i Eidanger, døpt 08.01.1720 i Eidanger kirke,[22] død 09.04.1776 i Løvenborg.[23]

      

       Secretair Leopoldus og Kirsten Brinch - Søfren

       Faddere: baaren af Mad. Bowman, assist: Jomfrue Køp, mandfaddere: Asheshor Peder Rushel, He. David Monrad, Controlaur Rohde.

      

       Senere bosatt og nevnt som Baron på Birkholm i Danmark. Han ble stamfar for den danske linje av familien Løvenskiold og titulertes "friherre til Løvenborg".

      

       Dansk biografisk leksikon:

       Godsejer. S. Leopoldus, Søn af ovfr. anførte Konferensraad Herman Løvenskiold (d. 1750), var født 31. Dec. 1719 paa Bjørntvet, optoges 1739 ved sin Faders Nobilitation i Adelstanden, stod 1738-45 som Lieutenant reformé i Fodgarden, blev 1743 Justitsraad og 1744 Konferensraad. Ved sin Fladers Død arvede L. Aggersvold, hvor han hidtil havde boet, Birkholm      samt i Norge Holdens Jærnværk og Ulefos. 1750 opførte han et Palais (Frederik VI’s) paa Amalienborg, hvilket foranledigede ham til at sælge Ulefos; Palaiset afhændede han ogsaa snart til Enkegrevinde A. S. Schack. 1766 oprettede L. af Birkholm, der herefter kaldtes Løvenborg, og Vognstrup, som han havde kjøbt efter at have solgt Aggersvold, Stamhuset Løvenborg, der 25. Nov. 1773 ophøjedes til et Baroni; 22. April s. A. var han selv bleven optagen i Friherrestanden. 1759 havde han faaet Danebrogsordenen. Han døde 9. April 1776 paa Løvenborg, hvor hans Virksomhed satte varige Spor ved de mange kostbare Forandringer og Forskjønnelser, han foretog, især med Hensyn til Haveanlæg og Plantninger. Gift 9. Maj 1749 med Magdalene Charlotte Hedevig.

 

        Store Norske leksikon:
Baron Severin Løvenskiold (1719-1776) arvet etter sin far flere gods iDanmark (blant annet Birkholm og Vognserup på Sjælland) og Holla og Ulefos iNorge. Ulefos ble solgt i 1762, mens Holla var i slekten inntil 1835. Hanbegynte oppføringen av et av de fire paleer (det nåværende Christian 9s palé)på Amalienborg i København, men solgte det etter kort tid. Av sine danske godsopprettet han i 1766 et stamhus, som i 1773 ble opphøyet til baroni med navnetLøvenborg.

 

 

       Gift 09.05.1749,21 med Magdalene Charlotte Hedevig Numsen, født 1731,9 (datter av Michael Numsen), død 1795.9

      

 

 

IV. Karen Leopoldus, (datter av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) f. 1722 i Eidanger,[24] døpt 19.06.1722 i Eidanger kirke,8 d. 1723 i Eidanger,[25] gravlagt 05.01.1723 på Eidanger kirkegård.9 

 

       Hr. Secretair Leopoldus og Frue Kirsten Søfrensdatter - Karen

       Faddere: baaren av Madamme Mondradt, Madamme de Rohde, Hr. Capitaien Jacob Holmboe, Hr. Capitaien Hals, Mr. Bowmand.

 

       Hun gravlegges som "Hr. Secreter Leopoldus lille datter Karen 7 maaneder".

      

 

 

V.   Wilhelm Leopoldus, (sønn av Herman Leopoldus og Kirsten Sørensdatter Brinch) f. 1728 i Eidanger,8 døpt 28.09.1728 i Eidanger kirke,8 d. 1730 i Eidanger,9 gravlagt 31.03.1730 på Eidanger kirkegård.9 

 

       Cancelieraads og frue Christine Brinchs lille søn Willhelm

       Faddere: baaren af Hr. Cancelieraads dend ungis frue, frue Capitaien Holmboes, Medemeselle Barbra Abigal Mondtradts, mandfaddere: Hr. Cancelieraad dend unge, Hr. Tolder Hans Kolfodt, Monsiur Søfren Kiærull.

      

       Gravlagt som "Cancelieraads, lille søn Willhelm Leopoldus 1 aar 6 maaneder 3 dager".

 

 

 

 

 



[1]  Alder ved død.

[2]  Eidanger, gravlagte 1712-1720, Registrert av Jørn Olsen.

[3]  Alder ved gifte.

[4]  Eidanger, gravlagte 1733-1759, Registrert av Jørn Olsen.

[5]  Eidanger - Porsgrund av F.C. Knudsen, lokalhistorsk arkiv Porsgrunn Bibliotek på internett

[6]  Eidanger - Porsgrund av F.C. Knudsen, side 270.

[7]  gamlegjerpen.no.

[8]  Eidanger - Porsgrund av F.C. Knudsen, side 74.

[8][9]  Wikipedia.

 

[10]  Kirkebok for Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet, side 212-213.

[11]  Solumslekt, Solumslekt.

[12]  Eidanger - Porsgrund av F.C. Knudsen, side 151.

[13]  Kirkebok for Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet, side 324-325.

[14]  Eidanger - Porsgrund av F.C. Knudsen, side 74, 151.

[15]  Kirkebok for Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet, side 316-317.

[16]  Gjerpen bygdebok av Gard Strøm, "Gamle Gjerpen.no"

[17]  Kirkebok for Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet, side 54-55.

[18]  Kirkebok for Eidanger Mini. 04 1733-1759, skannet av digitalarkivet, side 180.

[19]  Kirkebok for Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet, side 38-39.

[20]  Kirkebok for Østre Porsgrunn i Porsgrunn, Mini nr. 2 (1764-1814), skannet av digitalarkivet, side 322-323.

[21]  Kirkebok for Eidanger Mini. 02 1712-1720, skannet av digitalarkivet, side 16.

[22]  Kirkebok for Eidanger Mini. 02 1712-1720, skannet av digitalarkivet, side 31.

[23]  Dansk biografisk leksikon.

[24]  Kirkebok for Eidanger Mini. 03 1719-1732, skannet av digitalarkivet, uten sidetall.

[25]  Eidanger, gravlagte 1719-1732, Registrert av Jørn Olsen.